Tilmelding 2018

Parade i Teramo

Tilmelding sker ved indbetaling af holdgebyr samt depositum. Deltagergebyr der dækker logi/forplejning betales efterfølgende. Kvittering for indbetaling vedlægges tilmeldingsblanket.

HOLDGEBYR OG DEPOSITUM

Tilmelding af hold kan ske frem til den 15. april 2018. Men af hensyn til planlægning med de mange hold, der forventes at deltage til stævnet, ydes der en reduktion i holdgebyret jo tidligere tilmelding sker. Da det også er væsentligt for stævnet at have en repræsentativ deltagelse fra alle fem kontinenter vil hold der tilmelder sig tidligt have en fordel for optagelse frem for hold der tilmelder sig senere.

Tilmelding anses for at være bindende når tilmeldingsblanket er indsendt og holdgebyr samt depositum er overført til stævnets bankkonto.

Depositum er €200 per hold uanset tidpunkt for tilmelding.

Hold der ønsker at bo på hotel skal betale €100 for hver deltager i depositum. Dette depositum skal være betalt senest 15 dage efter at stævnet har foretaget reservation af hotelværelser. Dette depositum vil ikke blive refunderet ved et senere afbud fra holdene.

Ved tilmelding inden:

15. oktober 2017 er holdgebyret €300
15. januar 2018 er holdgebyret €400
15. april 2018 er holdgebyret €500

Hold der selv finder og bestiller opholdssted skal betale €500 i holdgebyr uanset tilmeldingstidspunkt.

DELTAGERGEBYR

Deltagergebyr (fratrukket depositum) skal være overført senest den 15. maj 2018.

Deltagergebyr betales af mindst 15 personer for hvert hold – altså både spillere, trænere og officials.

Deltagergebyret afhænger af valg af opholdssted og forplejning. Hold der ikke gør brug af stævnets tilbud om ophold eller forplejning betaler ikke deltagergebyr (kun det forhøjede holdgebyr).

BETALINGSBETINGELSER

Alle indbetalinger skal foretages som udenlandsk bankoverførsel i euro til følgende bankkonto inden de anviste frister:

Banca Tercas
Teramo afdeling (Office of Teramo)

Konto: CC0900053052
IBAN: IT22 X054 2415 3000 0000 0053 052

SWIFT: BPBAIT3BXXX

Adviseringstekst:
INTERAMNIA WORLD CUP

Bemærk at kvittering for betaling SKAL fremsendes sammen med tilmeldingsblanket for at tilmeldingen accepteres.

Tilmeldingsblanket skal udfyldes komplet og underskrives af en tegningsberettiget fra klubben eller den turansvarlige – og sendes som e-mail til info@interamniaworldcup.com

BEKRÆFTELSE

Når stævnets sekretariat har modtaget og godkendt tilmelding fremsendes en bekræftelse sidst i april 2018 sammen med detaljeret information om stævnet.

REGLER FOR AFBUD

Et hold der ikke kan deltage i stævnet vil ikke kunne få de indbetalte beløb refunderet.

Dog vil hold der med en rimelig begrundelse melder afbud skriftligt til stævnets sekretariat inden den 10. juni 2018 kunne få depositum (gælder ikke depositum for hotelophold) og eventuelle deltagergebyr refunderet.

Holdgebyr vil i alle tilfælde være tabt for hold der ikke deltager.

MULIGHEDER FOR OPHOLD

Ophold under stævnet kan ske på skoler, i telt eller på hotel. Der er faste priser på disse typer ophold som er beskrevet herunder.

Udlejningshuse, lejligheder, turistbyer ved havet og agritourisms er andre former for ophold som kan arrangeres via stævnets sekretariat som står til rådighed for yderligere oplysninger.

OPHOLD I TERAMO

A)    SKOLE I TERAMO (UDEN SENGE)

€40 per deltager (hvis deltagergebyr er betalt inden den 15. januar 2018)
€45 per deltager
(hvis deltagergebyr er betalt efter den 15. januar 2018)

Gebyret inkluderer 8 overnatninger fra den 4. juli kl. 10 til morgen den 12. juli. Ekstra dage kan tilkøbes for €5 per deltager per nat.

Hvert hold vil få tildelt et værelse på skolen.

Kapacitet: 80 hold.

B)    SKOLE I TERAMO (MED SENGE)

€75 per deltager (hvis deltagergebyr er betalt inden den 15. januar 2018)
€80 per deltager
(hvis deltagergebyr er betalt efter den 15. januar 2018)

Gebyret inkluderer 8 overnatninger fra den 4. juli kl. 10 til morgen den 12. juli. Ekstra dage kan tilkøbes for €10 per deltager per nat.

Hvert hold vil få tildelt et værelse på skolen udstyret med senge med madras og lagen – men IKKE hovedpude.

Kapacitet: 50 hold.

TILKØB AF FORPLEJNING

RESTAURANT I TERAMO - €150 per deltager.

Gebyret inkluderer 8 daglige serveringer af frokost og aftensmad fra aften den 4. juli til aften den 11. juli. Ekstra måltider kan tilkøbes for €10 per deltager per måltid.

Det er muligt at bestille morgenmad på en Cafe i nærheden af holdets bosted. Bestilling og betaling aftales med stævnets sekretariat.

OPHOLD OG FORPLEJNING I TERAMO

HOTEL I TERAMO ELLER NÆRLIGGENDE BYDEL

€470 per deltager (hvis deltagergebyr er betalt inden den 15. januar 2018)
€500 per deltager
(hvis deltagergebyr er betalt efter den 15. januar 2018)

Gebyret inkluderer 8 overnatninger og daglige serveringer af morgenmad, frokost og aftensmad fra aften den 4. juli til morgen den 12. juli. Ekstra dage kan tilkøbes for €60 per deltager per måltid.

Der er et gebyr på €100 for enkeltværelse.

Kapacitet: 17 hold i Teramo, 20 hold i nærliggende hoteller.       

OPHOLD VED KYSTEN

Bemærk at klubber der vælger at bo ved kysten selv skal sørge for transport til og fra Teramo. Det er muligt at leje en bus under hele stævnet for en fordelagtig pris gennem stævnekontoret.

C)    TELT PÅ CAMPINGPLADS (medbring eget telt)

€55 per deltager (hvis deltagergebyr er betalt inden den 15. januar 2018)
€60 per deltager
(hvis deltagergebyr er betalt efter den 15. januar 2018)

Gebyret inkluderer 7 overnatninger fra aften den 4. juli til aften den 11. juli. Ekstra dage kan tilkøbes for €8 per deltager per nat.

Hvert hold vil kunne benytte faciliteterne på campingpladsen herunder swimmingpool og den nærliggende strand. Der vil også være mulighed for at deltage i aktiviteter afholdt af campingpladsen.

Kapacitet: 80 hold.

HOTEL VED KYSTEN 

€380 per deltager (hvis deltagergebyr er betalt inden den 15. januar 2018)
€430 per deltager
(hvis deltagergebyr er betalt efter den 15. januar 2018)

Gebyret inkluderer 8 overnatninger og daglige serveringer af morgenmad, frokost og aftensmad fra aften den 4. juli til morgen den 12. juli. Ekstra dage kan tilkøbes for €50 per deltager per måltid.

Hvert hold vil kunne benytte faciliteterne på hotellet og den tilhørende strand. Der vil også være mulighed for at deltage i aktiviteter afholdt af hotellet.

Der er et gebyr på €100 for enkeltværelse.

Kapacitet: 100 hold.                                         

TRANSPORT TIL TERAMO

Transport til og fra Rom kan ske på egen hånd med offentlige transportmidler (stævnets sekretariat giver gerne nærmere oplysninger herom) eller med stævnebus.

OFFENTLIG TRANSPORT

Gaspari Agency Travel kører mellem Rom og Teramo - for pladsreservation besøg www.gasparionline.it

Prisen for offentlig transport er €19 per person hver vej.

Bemærk at det er muligt at flyve til Pescara og Ancona fra flere europæiske lufthavne. Stævnets sekretariat hjælper også gerne med transport fra disse lufthavne.

STÆVNEBUS

Prisen for en gruppe på op til 50 personer med stævnebus er €800 hver vej. Turen skal bestilles ved tilmelding og inkluderer en guide/tolk.

Hvis to klubber kan køre med samme bus eller hvis holdet kan benytte en minibus til 30 personer er prisen €500 hver vej.

Klubber der ønsker en bus for sig selv SKAL oplyse dette ved bestilling.

Præcise oplysninger om ankomst og afgangstider samt fly numre skal oplyses til stævnet mindst syv dage før ankomst.

UDFLUGTER MED STÆVNET

Stævnet tilbyder at arrangere udflugter til Rom, Venedig eller Firenze. Spørg på stævnekontoret for pris og yderligere oplysninger.